torsdag den 1. oktober 2009

Oktober blad 2009

Personalet på kursus.
Fredag den 30. oktober tager personalet på en pædagogisk dag, hvor temaet er de nationale lærerplaner for SFOer. De indsatsområder der skal arbejde med er: Idræt, lektie hjælp og børn med vanskeligheder. Vi efterlyser derfor frivillige forældre, som kunne tænke sig, at træde til og tilbringe en eftermiddag i Rumlehuset og få nogle hyggelige timer sammen med børnene. I kan også hjælpe os, hvis børnene går tidligere hjem eller holder en fridag. Ligeledes vil der være vikarer, som kender huset, tilstede.

AKT
På Nordborg skole og i Rumlehuset har vi mulighed for at tilbyde AKT-vejledning.
I Rumlehuset og indskolingen, er AKT-vejlederne Mona Hildebrandt og Winnie Nielsen, som har gennemgået et årskursus i AKT.

Hvad er AKT?
Bogstaverne står for Adfærd, Kontakt og Trivsel.
AKT-vejlederne kan bruges, når der er bekymring for barnets trivsel.
Vi kan som AKT, gå ind og se situationer og/eller relationer med neutrale øjne og handle derefter.

AKT-vejledning tilbyder:
· At observere klassen.
· At rådgive og vejlede elever, lærere, pædagoger og forældre.
· Samtaleforløb med elev/elevgruppe uden for klassen.
· Evt. deltage i møder.
· Evt. udarbejdelse af handleplaner i samarbejde med lærerteam, samt evt. elev(er) og forældre.

Er du bekymret for dit barns trivsel, kontakt klasselæreren eller kontaktpædagogen, der herefter undersøger muligheden for AKT-hjælp.

Efterårsferie.
I skolens efterårsferie har Rumlehuset åbent hele dagen fra kl. 630 til 1700. Så snart I har en afklaring på om I har brug for Rumlehuset eller ej, så gi’ os besked.Husk! At der i ferier kun er adgang via Luffesplads.

Garderober.
Den kolde tid er lige om hjørnet. Så benyt efterårsferien til at tjekke barnets SFO garderobe. Trækassen på gangen med bortkommet tøj kunne være et godt sted at starte en eftersøgning på forsvundet tøj. Kassens indhold vil i øvrigt blive tømt og sendt til genbrug i løbet af ferien.

Buskort.
Der har været en del forviklinger omkring hvorvidt det gratis buskortet er et tilbud eller ej. Skolens ledelse har meldt ud at alle børn, også SFO børn, skal havde et buskort. Vi ønsker ikke at betale for buskørsel, når børnene i forvejen har mulighed for gratis transport. Kun i de tilfælde hvor Sydtrafik ikke kan dække vores ønsker tyr vi til en bus.

Praktikant.
Nogen har måske lagt mærke til, at der startet en ung mand i Rumlehuset. Martin Spottag skal være her i en 3 måneders periode, med henblik på et efterfølgende EGU forløb. EGU står for Erhverv faglig Grund Uddannelse, en uddannelse som kan tilbydes unge mennesker, som har fået en skæv start på voksenlivet. Vi byder Martin velkommen og ser frem til et godt forløb.

Ingen kommentarer: