tirsdag den 4. maj 2010

Rumlemarked


Maj klender 2010


Maj blad 2010

Maleriværksted
Vi fortsætter værkstedet, da så mange gerne vil prøve og selvfølgelig skal have chancen, dog kun en eller to dage om ugen, hvilket fremgår af kalenderen. Det er for nogle børn hårdt at skulle fordybe sig og ikke få lov til at færdiggøre på 10 min. Men super dejligt at se den tilfredsstillelse de fleste får, når de så endelig står med det færdige maleri. Caféen er stadig rammen om vores lille udstilling, så kik forbi :)

Idræt og bevægelse
Her i sommerhalvåret vil de ugentlige idrætsdage hovedsagligt blive afviklet i det fri. I det omfang vejret ikke er medspiller, vil vi gennemføre aktiviteterne i gymnastiksalen. En del af aktiviteterne vil blive afviklet ude i naturen, så klæd børnene på efter vejrforholdende.

Rumlemarked
Sæt kryds i kalenderen nu, for vi holder atter Rumlemarked. I år er det torsdag den 20. maj kl. 15.00 til 17.00. Indbydelsen er ude med dette nummer af Rumlenyt.

Førskolebørn
Så byder vi velkommen til nye børn og forældre. Vi har set frem til at dagen skulle oprinde og huset igen vil summe af liv også i formiddagstimerne.

Klub – 3.kl
Den 18. maj vil jeg gerne tage alle 3. klasses klubbørn med på en tur. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke røbe hvor turen går hen, da der lige er nogle få ting, som mangler at komme på plads.
Jeg regner med, at vi ikke er hjemme før kl. 17.00 den dag, så hold eftermiddagen fri og sæt et stort kryds.
Ud over turen, vil jeg gerne tage jer med i pigernes gymnastiksal, hvor vi kan spille forskellige boldspil. Er vejret til det, går vi ud og spiller.
Den 31. maj planlægger og handler vi til maddag den 1. juni. Jeg har besluttet, at vi tager ud i Grønnegården og laver bålmad.
Håber vi får nogle hyggelige klubdage i maj :0)
Venlige hilsner fra Tine

2. klasse! Se her!
Vi har besluttet at tyvstarte lidt. Hver torsdag fra den 27. maj og frem til sommerferien, har i mulighed for at komme i klubben. Det er jeres klubdag og det vil sige, at det kun er 2. klasserne, som må være der – og en voksen selvfølgelig.
Vi starter med at holde en maddag den 27. maj. Samtidig med at vi spiser, kan vi få snakket om, hvad I kunne tænke jer at lave de kommende torsdage.
Jeg håber I glæder jer :0)
Venlig hilsen Tine

Idræt – Klatretur!
Torsdag den 6. maj er der mulighed for at komme med ud til Fægteborgskoven (den ligger lige ved siden af svømmehallen) og få afprøvet sine færdigheder indenfor klatring.
Vi tager af sted kl. 13.15 og er hjemme igen klokken 16.30. Børnene må gerne hentes derude, men i så fald skal det ske senest kl. 16.00.
Det er vigtigt, at børnene har sko på, som sidder fast på foden og med en god sål (helst tennissko) og piger med langt hår skal have hårelastik med af sikkerhedsgrunde. Samtidig ved vi af erfaring, at man hurtigt kan blive beskidt og at der er risiko for våde fødder. Så husk at tage gammelt tøj på og pak et par ekstra strømper med ned i rygsækken. Rygsækken må også gerne indeholde en god madpakke og noget at drikke, da man bliver sulten og tørstig af at skulle bruge sin krop.
Børn som ønsker at deltage, bedes give besked til sendevagten eller undertegnede hurtigst muligt – dog senest den 4. maj.
Venlig hilsen Steen og Tine

Mandagsture i maj
Den 10. og 17. maj, vil Lillian og Anneli drage ud i forårsvejret. Vi vil udforske Nordborg By og nærmeste omegn. Børnehaveklasserne får en personlig invitation med hjem. Skulle der dog være børn fra de større klasser, som har lyst til at komme med os, er de meget velkomne, de kan hente en tilmeldingsseddel hos sendevagten.
Lillian og Anneli

Til 3.kl. forældre
Husk forhånds tilmelding på nettet til nyt klubtilbud.

tirsdag den 6. april 2010

April kalender 2010


April blad 2010

Garderobe.
I forbindelse med Påskeferien tømmer vi den store kasse med glemt tøj. Så benyt forinden muligheden for at genfinde det bortkomne tøj. Samtidig opfordres I til at supplere barnets garderobe med nyt tøj, der passer til årstiden.

Maleriværksted
Der vil i april fortsat blive arbejdet med malerier, dog ikke helt i samme omfang som i marts. Vi vil give 0. og 1.kl. muligheden for at prøve aktiviteten af. Caféen er rammen om vores lille udstilling, så kik forbi :)

Skovtur
Skovturen er for drenge med fokus på bevægelse.

Idræt og bevægelse
Her i sommerhalvåret vil de ugentlige idrætsdage hovedsagligt blive afviklet i det fri. I det omfang vejret ikke er medspiller, vil vi gennemføre aktiviteterne i gymnastiksalen. En del af aktiviteterne vil blive afviklet ude i naturen, så klæd børnene på efter vejrforholdende.

Rumlemarked
Sæt kryds i kalenderen allerede nu, for vi holder atter Rumlemarked. I år er det torsdag den 20. maj kl. 15.00 til 17.00. Indbydelse kommer med næste Rumlenyt.

Førskolebørn
35 børn starter den 1.maj. I disse dage er Izabela og Susanne på besøg i børnehaverne for, at hilse på børnene. Traditionen tro inviterer vi igen de kommende førskolebørn til en festlig dag i Rumlehuset. Denne gang har vi hyret Spageddi til at underholde med hans sang, musik og spas. Arrangementet er torsdag den 22. april kl. 14.30. I forbindelse med arrangementet holder vi et kort infomøde for de kommende forældre.

Efteruddannelse
Winnie Nielsen er i perioden 12. april og frem til slutningen af maj måned i gang med en Diplom uddannelse i inklusion/rummelighed. Winnies uddannelse skal bruges til at sikre en mere rummelig skole/SFO og dermed fremme trivslen blandt børnene.

tirsdag den 16. marts 2010

Marts kalender 2010


Marts blad 2010

Feriebørnehus.
Med i dette Rumlenyt har vi vedlagt en tilmelding til sommerens feriebørnehus. Vi vil have alle sedler retur uanset om I har behov eller ej. Fristen for dette er 22. marts. Har I ikke forinden en afklaring med jeres arbejdsplads så kontakt mig venligst. Så finder vi en ordning omkring en senere tilmeldings frist.

Lukket.
Lukkedag - fredag den 14. Maj. Fredag efter Kristi Himmelfartsdag er Rumlehuset lukket. Har I et akut behov for pasning denne dag, så kontakt mig inden 15. marts.
Steen

Garderobe.
I forbindelse med Påskeferien tømmer vi den store kasse med glemt tøj. Så benyt forinden muligheden for at genfind det bortkomne tøj. Samtidigt opfordres I til at supplere barnets garderobe med nyt tøj der passer til årstiden.

Svømning.
På tirsdag er der svømning for sidste gang i denne vinter. Så jeg vil gerne opfordre til at flest mulige deltager. Så husk! Buskort og badetøj.


For 2. og 3. klasse.
Der vil i marts måned blive arbejdet med malerier og dette vil være et tilbud til 2. og 3. klasse. Tine vil deltage sammen med Yvonne og vil derfor ikke være fast i klubben mandag—tirsdag, klubben vil da være bemandet med en anden så de, der ikke vil gøre sig som kunstner, ikke bliver snydt for deres klubdage. Vi vil præsentere sjove tekniker og håber på en go fordybelse så vi får nogle kanon resultater.

Idræt.
Når der står Idræt på kalenderen vil der den dag være fokus på bevægelse. En eller to voksne vil tilbyde en aktivitet der gir mulighed for at få sig rørt.

Battlebal.
Vi spiller battleball i gymnastiksalen G2 onsdag d. 17.marts kl. 13.40- 15.30